Af Anna Rossman Thejsen
At være frivillig er ikke bare noget, man er. Det er noget, der former mennesker og skaber fællesskaber. Det stod klart, da Friskolerne og Efterskolerne satte frivillighed til debat på Folkemødet på Bornholm lørdag 14. juni på Dansk Folkeoplysnings Samråds skib Lilla Dan.
De to skoleforeninger står sammen bag udviklingsprojektet Frivillighedsalliancen, som tæller 25 NGO’er og organisationer samt 30 friskoler og efterskoler, der sammen leder efter nye veje til at gøre frivillighed relevant og meningsfuldt for unge.
Projektleder Tinna Ølholm Jørgensen faciliterede folkemødeeventet, hvor tre personer fortalte deres egne stærke og personlige fortællinger om at være frivillig.
23-årige Clara Nürnberg var en af de tre. Hun er frivillig i Videnskabsklubben og har gennem sit liv også været frivilligt engageret i alt fra rideklubben til gymnastikforeningen.
“At være frivillig giver mig mod, gør mig glad og giver mig gode oplevelser med andre. Men jeg gør det allermest for at give videre til børn og unge, at vi er en del af et os sammen,” sagde hun.
Frivillighed bryder ensomhed
De to andre stærke stemmer var Christian Bigom, som er medlem af DGI’s bestyrelse og forperson i Pan Idræt og Erik Veje Rasmussen, der er medlem af Folketinget for Venstre og tidligere håndboldspiller og -træner.
Erik Veje Rasmussen er kendt for sine mange år i håndbold og fremhævede selv, at de fleste nok ville tro, at sådan en kendt person som ham har venner nok.
”Men for at være helt ærlig: Jeg blev frivillig, fordi jeg var ensom. Jeg er faktisk et meget genert menneske og at være frivillig er en virkelig god måde at møde andre mennesker på,” sagde han.
Ensomheden og en søgen efter et meningsfuldt fællesskab gik også igen i Christian Bigums fortælling: ”Jeg tror, jeg ville have været et mere ensomt menneske, hvis jeg ikke var blevet frivillig. At være frivillig er blevet en del af min kerneidentitet.”
Undervejs i arrangementet var der lagt fællessang ind, fordi det at synge sammen – ligesom frivillighed – binder os sammen.
Indimellem de tre personlige fortællinger blev der også lagt op til dialog om frivillighedens betydning for både den enkelte og for samfundet.
Elever fra fire efterskoler gik rundt på kajen blandt publikum bevæbnet med nip-nappere som samtalestartere. De åbnede for at snakke om, hvad frivillighed betyder for os selv, for andre og for, at vi kan blive en del af et vi. Efterskoleeleverne lyttede til folks erfaringer og bidrog også med deres egne oplevelser med alt fra at undervise lokale børn i fodbold til at lave mad til hjemløse og med hvad, de tror der skal til for at give flere unge lyst til at være frivillige.